Snow styrker virksomheder ved at fjerne den tikkende bombe softwarelicenser til mobile enheder

Snow bliver den første forhandler, som integrerer indbygget mobil-lagring & licensstyring i et Software Asset Management-program til hele virksomheden.

20. oktober, 2015: Snow Software, den førende udvikler inden for on-premise og hosted Software Asset Management (SAM) platforme, har i dag offentliggjort verdens første Software Licens Optimization-løsning, som målrettet understøtter mobile enheder. Dette kommer efter forhandlerens overtagelse af Enterprise Mobility Management (EMM)-løsningen, The Institution, tidligere i år.

Snow License Manager FR3 gør det muligt for Snows kunder at udvide deres nuværende SAM-program til alle typer tablets og telefoner, som anvender iOS, Android og Windows.

Snows egen internationale research, som blev foretaget i sommeren 2015, viste, at 97 % af virksomheder i dag udstyrer deres ansatte med mobile enheder. Dog inkluderer 80 % af virksomhederne ikke mobile enheder og apps i deres nuværende Software Asset Management-politikker.

Axel Kling, CEO hos Snow Software, forklarer:  “Omkostninger på mobile enheder er voldsomt stigende, da det er blevet den nye arbejdsplads. Brugerne tilsluttes business-applikationer og services fra den enhed, der er mest praktisk for dem, når og hvor de har brug for det. Det skaber et stort forretningspotentiale, men også betydelige risici i form af unødvendige omkostninger og problemer med compliance af softwarelicenser. Ved at integrere mobile enheder, komplet med fuld app-lagring, og kombinere det med Snows veldokumenterede teknologi til at måle brugen af business-software, tilbyder vi virksomheder den samme stærke ROI på deres mobile implementeringer, som de i øjeblikket ser på deres pc, datacenter og cloud-apps.”

Snows research viste, at 67 % af virksomhederne allerede understøtter flere mobile styresystemer, og at 90 % af de ansatte benytter flere enheder til at udføre deres arbejdsopgaver.

Den seneste forbedring af Snow License Manager gør det nemt for de autoriserede aktører på tværs af virksomheden at administrere omkostninger og compliance for mobil-apps, vedligeholde aftaler og licenser forbundet med mobile enheder samt monitorere, hvordan de mobile enheder opfylder interne hardware- og software-politikker.